Projekt Spisekastanjer

rent liv-skive-logo1

Roasted chestnuts.
Klik på billedet og se det i en større gengivelse

I mange år har spisekastanjer eller ægte kastanjer  været forbundet med Sydeuropa, og det er heller ikke uden grund, fordi man her har et klima, hvor spisekastanjer trives rigtig godt.
Traditionen her med at bruge ristede spisekastanje dels som en del af basisføden og dels som snacks i hyggelige stunder, har smittet af. Det har i mange år været let at købe spisekastanjer i Danmark, og interessen for den er øget gennem årene.

Den ægte kastanje eller spisekastanjen har været et populært prydtræ i Danmark. Rundt omkring står der ægte kastanjer (spisekastanjer), som har tilpasset sig til det danske klima. Frugterne kan bruges til madlavning, men man har ingen viden om, hvilke sorter, der findes og heller ikke, hvilke sorter, der har en smag, som gør den egnet til madlavning.

Det har rejst spørgsmålene:
Kan man dyrke spisekastanjer i Danmark?
Findes der i forvejen steder i Danmark, hvor man har arbejdet med spisekastanjer?
Findes der allerede sorter, som kan vokse i Danmark?
Har de sorter, som måske findes, en så god smag, at det er hensigtsmæssigt at dyrke dem i mere professionelle rammer?

Det er spørgsmål af denne karakter, som har været udgangspunktet for projektet!
Der findes ikke en generel viden om, hvad der findes af spisekastanjer i Danmark.
Projektet vil både forsøge at svare på de ovennævnte spørgsmål og forsøge at afdække situationen i Danmark.

 

Bundlogo 2