Ved statens overtagelse af Spøttrup Borg i 1937 gik man dels i gang med at renovere borgen og dels i gang med en udstykning af det meste af jorden. 
De 27 nye statshusmænd fik hver overdraget en frugthave på ca. 1 tønde land placeret fysisk i samme område – kaldet ”Spøttrup Frugtkoloni”. Disse skulle plantes til med frugttræer, og man skulle have en vis form for fælles drift. Staten gav desuden et tilskud til en igangsætning med henblik på at ejerne skulle være selvforsynede med frugt.
I løbet af de næste 20 år udviklede æbleproduktionen sig. Pederstrup-æblet var en gennemgående sort, og det fortælles, at der blev produceret så store mængder, at man i 50’erne eksporterede æbler til Tyskland. De blev sendt med tog fra Rødding Station.
De Gamle Frugthaver mistede deres betydning og jordlodderne indgik efterhånden i det enkelte husmandsbrugs drift af landbrugsjord.
Ved årtusindskiftet kunne flere konstatere, at det var svært at finde egnede sorter til plantning. Andre havde svært ved at få plantede æbletræer til at gro. Disse problemstillinger samles tilfældigvis hos podemester Boi Jensen fra planteskolen De-gamle-sorter i Holstebro.
Det førte i første omgang til projektet Rødding – Æblets by i Salling. Rødding skal være kendt på sine æbler. 10.000 æbletræer inden 2017.
Så klare er målene.
Det med æbler i Rødding er ikke en ny tanke i Rødding.
Tanken er også funderet i historien med den stærke tilknytning til Spøttrup Borg.
