Spisekastanjetræets ved har haft en stor betydning. I Danmark er betydningen gennem historien blevet mindre i takt med, at spisekastanjen stort set kun findes i haver og i frede områder.
Til gengæld ser man stadig dets store betydning i de områder i verden, hvor man dyrker spisekastanjen.

 

 

 

 

 

Kilde: Når kartoflerne vokser på træerne af Lars Westergaard.
Praktisk Økologi 1/2012

Da de første europæere ankom til det nordøstlige Amerika, fandt de fantastiske skove af spisekastanjer. De bedste steder kunne man ligefrem skovle kastanjerne sammen under høsten, men det blev dog træets ved, der som svelletræ fik den helt store betydning for etableringen af jernbanerne mod vest. Kastanjetræets ved er nemlig både hårdt og holdbart.

Få arter kan som kastanjen skyde igen fra stød, og det gør den meget velegnet til stævningsdrift. Hvert 5 – 10 år blev træerne ”sat på rode”, og de høstede kæppe/pæle blev anvendt til hegnspæle, gjærdsel, tækkekæppe og lignende. Stævningsskov er den tidligste form for skovbrug i Danmark og har været almindelig allerede i Bondestenalderen. Stævningsskove er dejligt lysåbne skove, der er kendetegnet ved stor artsrigdom, både hvad flora og fauna angår.

Efterspørgslen på de produkter, som stævningsskoven leverer, er i dag begrænset, og dyrkningen kendes næsten kun på fredede arealer, hvor det ikke er produkterne i sig selv, men bevaring af stævningsskovslandskabet, som er formålet. Imidlertid er der i dag et stort behov for at finde alternativer til det giftige trykimprægnerede træ. Hegnspæle af spisekastanje holder let 25 – 30 år i jorden og kommer hermed i klasse med eg og robinie. Som brændsel fungerer spisekastanjetræer også fint.

 

Anne Bouchet fortæller i filmen Spisekastanjer i Danmark fransk inspiration del 1, hvordan bl.a. munkene ved deres bosættelser i øde egne i Frankrig og senere den lokalbefolkning, som bosatte i nærheden med spisekastanjen fik dækket mange grundlæggende behov. Der var mad til dyr og mennesker fra frugten. Veddet fra stammen blev brugt til husbyggeri, pæle og andet, som krævede, at det skulle holde i mange år, og de tyndere grene blev anvendt til hegn. Spisekastanjen leverede også brændsel til ovne og komfurer.  Princippet med stævningsskov en almindelig praksis i det sydlige Europa, hvor man dyrker spisekastanjer.